Kørelærerne
Kørelærer Samet Iskender - Ejer af Egedal Køreskole

Samet

Jeg hedder Samet, er indehaver af Egedal Trafik og blev uddannet kørelærer hos Dansk Kørelærerskole i 2019.

Jeg startede Egedal Trafik, fordi jeg tror på, at elever lærer bedst i rolige omgivelser, hvor der er tid og plads til at stille spørgsmål og fordybe sig i de forskellige emner. Det er en vigtig del af den måde, vi driver køreskole på, og derfor har vi også valgt at have små hold.

Jeg har gennem flere år undervist på en lokal køreskole i Ølstykke med gode resultater. På et tidspunkt fik jeg lyst til at skabe mit eget koncept og bygge en køreskole op fra bunden med fokus på kvalitet, god service og plads til den enkelte elev.

Som person er jeg struktureret og disciplineret, og det afspejler sig også i min undervisning. Det er vigtigt for mig at se den enkelte elev og tage hensyn til, at vi ikke alle lærer på samme måde.

Før jeg blev kørelærer, arbejdede jeg som fysioterapeut. Her har jeg været vant til at undervise forskellige målgrupper og tilpasse min formidling til den enkelte. Den erfaring bruger jeg meget i mit arbejde som kørelærer, og jeg har altid haft forholdsvis let ved at mærke, hvad den enkelte elev har brug for.

Mine elever beskriver mig ofte som rolig og nærværende. Det er to egenskaber, jeg selv sætter stor pris på og ser som vigtige i undervisningen.

Jeg håber, vi ses hos Egedal Trafik. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere.

7

Skolebiler

Golf 7 2018, manuelt gear

Seat Leon 2020, Automatgear

Kørelærer Samet Iskender - Ejer af Egedal Køreskole

Hakan

Hakan er en varmhjertet og humoristisk kørelærer med mere end 12 års erfaring som klubpædagog.

Han har en rolig og tålmodig tilgang til undervisningen og lægger stor vægt på at se den enkelte elev og tilpasse undervisningen efter deres behov. Med sin pædagogiske baggrund er han vant til at arbejde med forskellige mennesker og skabe trygge rammer omkring læringen.

Hos Hakan møder du en kørelærer, der tager sig tid til at forklare tingene ordentligt – og som gerne bruger lidt humor undervejs.

7

Skolebiler

Golf 7 2018, manuelt gear

VW ID5 GTX, Automatgear

Kørelærer Samet Iskender - Ejer af Egedal Køreskole

Samarbejdspartnere

Trailer-korekort.dk (Nikolaj)
Vi er stolte af at samarbejde med Nikolaj, en erfaren kørelærer og indehaver af køreskolen Den Rolige. Det var her, jeg selv (Samet) startede min karriere som kørelærer, og med Nikolaj som sparingspartner blev jeg godt klædt på til faget. Nikolaj tilbyder professionel undervisning i trailer-kørekort (B/E og B+ kørekort), så du kan komme sikkert og trygt bag rattet på stor trailer.

Læs mere og book din tid hos Nikolaj på Trailer-koerekort.dk.

Hvad siger tidligere køreelever?

”Færdiggjort mit kørekortforløb med en virkelig fantastisk kørelærer, Samet! Jeg har virkelig nydt, at det blev gjort stille og roligt og i et passende tempo”

Christian S.

”Jeg havde en rigtig god oplevelse, som elev på Samets hold. Både teori og kørsel formår Samet at gøre spændende og lærerigt. Samet er ærlig og er god til at hjælpe i forhold til ens svagheder. Jeg bestod begge mine prøver i første hug og fik mit kørekort på 3 måneder hos Samet. Kan helt klart anbefales"

Lærke H.

”Samet er en god kørelærer som nemt lærer fra sig. Når man kører med ham er han rolig og bliver ikke sur hvis man går ud eller laver fejl”

Marco O.