Kørekort til bil i Stenløse, Ølstykke og omegn
Drømmer du om at tage kørekort til bil? Hos Egedal Trafik tilbyder vi køreundervisning til personbil (kategori B) med fokus på tryghed, kvalitet og en grundig forberedelse til både teori- og køreprøven.
Vi er en lokal køreskole i Stenløse, lige over for Egedal Gymnasium og i kort afstand fra Stenløse Station. Det gør os til et oplagt valg for elever fra både Stenløse, Ølstykke og de omkringliggende områder.
En køreskole med fokus på den enkelte elev
At tage kørekort er forskelligt fra elev til elev. Nogle har hurtigt styr på teorien, mens andre har brug for lidt mere tid og gentagelse. Det tager vi højde for i vores undervisning.
Hos Egedal Trafik lægger vi vægt på små hold, ro i undervisningen og mulighed for at stille spørgsmål. Vores kørelærere har både en faglig og pædagogisk baggrund, og vi arbejder ud fra, at god undervisning handler om mere end blot at komme gennem det obligatoriske pensum.
Målet er, at du ikke bare består din køreprøve, men bliver en tryg og ansvarlig bilist med et godt fundament for din videre kørsel.
Den modulopbyggede køreuddannelse
Køreuddannelsen til personbil (kategori B) er modulopbygget. Det betyder, at undervisningen er bygget op omkring en række moduler, hvor teori og praktisk undervisning hænger sammen og understøtter hinanden gennem hele forløbet.
Hos Egedal Trafik har vi samlet den lovpligtige undervisning i vores Bil Premium-pakke. Her får du blandt andet førstehjælp, online teori og leje af skolevogn til den praktiske køreprøve inkluderet.
Har du behov for mere kørsel undervejs, tilbyder vi naturligvis også ekstra køretimer, så du kan få den nødvendige træning og blive ordentligt forberedt til køreprøven.
Kørekort i Stenløse og Ølstykke
Vores elever kommer primært fra Stenløse, Ølstykke og omegn. Med vores placering centralt i Stenløse er køreskolen let at komme til, både til fods, på cykel og med offentlig transport.
Er du klar til at komme i gang med dit kørekort, eller vil du gerne vide mere om vores undervisning og priser, er du altid velkommen til at kontakte Egedal Trafik.
Hvad siger tidligere køreelever?
”Færdiggjort mit kørekortforløb med en virkelig fantastisk kørelærer, Samet! Jeg har virkelig nydt, at det blev gjort stille og roligt og i et passende tempo”
Christian S.
”Jeg havde en rigtig god oplevelse, som elev på Samets hold. Både teori og kørsel formår Samet at gøre spændende og lærerigt. Samet er ærlig og er god til at hjælpe i forhold til ens svagheder. Jeg bestod begge mine prøver i første hug og fik mit kørekort på 3 måneder hos Samet. Kan helt klart anbefales"
Lærke H.
”Samet er en god kørelærer som nemt lærer fra sig. Når man kører med ham er han rolig og bliver ikke sur hvis man går ud eller laver fejl”
Marco O.
Prisoversigt på kørekort til bil

Særlig køreundervisning
Kontakt os for mere info
Generhverv
3.500 kr.
✓ Online teoriprøver
✓ 1 køretime af 60 min
✓ Leje af bil til køreprøve inkl. opvarmning
Bil Premium
15.990 kr.
✓ Lovpakken
✓ Førstehjælp
✓ Online teoriprøver
✓ Leje af bil til prøve inkl. opvarming

